Måske er du i en form for madmisbrug – det kan være overspisning eller en spiseforstyrrelse. Med det mener jeg, at du har skabt et forhold til mad, hvor maden ikke længere det den reelt er – næring, men nu er din flugt fra ubehaget. Det jeg altid selv har kaldt – ”jeg dulmer”.
Dit ændrede forhold til mad er ofte et resultat af, hvordan du har det med dig selv, med dine omgivelser – og med livet generelt. Det gamle udsagn: ”spis mindre og bevæg dig mere” kan ikke stå alene. Alle kan tabe sig, men har man ikke ændret årsagen til den oprindelig vægtøgning – så kommer overvægten igen og oftest med lidt ekstra kg. For cellerne husker.
Det næsten konstante fokus på vægt, selvbebrejdelse og lavt selvværd kan være overvældende og føre til en følelse af at være fanget i en negativ spiral, der kan afføde følelsen af ligegyldighed og ikke mindst skyld og skam.
Her kommer jeg ind i billedet. Jeg har selv været madmisbruger – og er det stadig – for som jeg siger: En gang misbruger, altid misbruger.
Jeg har i mange år brugt mad, sukker, salt til at dulme alle følelser, så jeg slap for at mærke dem. Jeg gjorde det bedste jeg kunne, og har altid gjort det. Jeg forsøgte i mange år at komme ud af mit ”mad-fængsel” – sådan føltes det. Men og der er et stort MEN, man kan ikke løse dette alene, der skal støtte og vejledning til. Det er heller ikke en hurtig løsning. Der vil være mange små skridt at tage. Til gengæld vil du så opleve tilsvarende mange flere smukke sejre på vejen. Og ikke længere bebrejde dig selv – men glædes over din egen styrke og vilje til at ville dig selv det allerbedste.
Gavekort kan tilkøbes
Efter hver session modtager du en uddybende mail, hvor jeg i detaljer beskriver den netop afsluttede session. Mailen beskriver desuden evt. aftalte øvelser og opgaver.
Det betyder:
1) At du under hver session ikke skal forsøge selv at huske det hele eller tage noter.
2) At du til enhver tid har informationen at se tilbage på for at blive mindet om, hvad du har lært på din rejse
Går du i forløb hos mig (5 eller 10 sessioner), så kan du kontakte mig via mail til enhver tid. Jeg besvarer din henvendelse, så hurtigt jeg kan, så du kan få den hjælp eller information, du ønsker.
Begge disse ydelser er inkluderet i de oplyste priser.
Det er ganske unikt. Således vælger jeg at støtte mine klienter.
Tak for dig Bettina! Vores datter er virkelig kommet langt det sidste år pga. dig. Efter 4 år i angst og depression, er hun nu fri af medicin og har fået sit liv tilbage. Hun blomstrer, er social, stabil i skolen, – og ikke mindst har hun fået sine fremtidsdrømme igen. Efter flere år i både privat regi og i det offentlige system af psykologer, psykiatere, læger, hypnose osv, kom du som et friskt pust og med nye øjne og ører. Vores datter beskrev det så klart: ”Bettina er den første, der virkelig SER mig og forstår mig”. Tak for hjælpen, og tak fordi du kom ind i vores liv !
Vi vil til enhver tid anbefale dig til alle der har brug for en hånd i ryggen.
Positiv kommunikation, Kvalitet, Professionalisme
Hos Bettina møder du 100% nærvær og tryghed lige så snart du træder ind over dørtærsklen. Hun har den helt utrolig evne, at holde rummet så man føler sig mødt, forstået lige præcis der hvor man er.
Er du ligesom mig, en der godt kan bruge mange ord og skal forklare og forklare, så vid at Bettina holder den røde tråd for dig, så er du på “afveje”, så fører hun dig omsorgsfuldt tilbage på rette spor og til “sagens kerne”
Så tusind tak for din måde at møde mig på, imødekommende, lyttende og meget empatisk.
Jeg giver Bettina de største anbefalinger.
© 2025 Coach Bettina Weidich – Designet af Auxo.dk