Om mig
Jeg har altid holdt af at tale med mennesker og har altid haft en evne til at kunne skære ind til benet og se en vej ud for de mennesker, jeg har været i dialog med. Fra ganske lille pige har jeg fået at vide: ”Bettina, hvor får du det fra – det er jo lige præcis det, jeg skal!”
Jeg har selv arbejdet mig ud af og igennem følelserne og tilstanden af ikke at være god nok, ikke at tro på mig selv, at skulle leve op til andres forventning og i høj grad ikke at være i kontakt med mig selv – og andre relaterede tanker, tilstande og følelser forbundet med den angst og depression, som jeg levede med i en årrække. Min go-to var i mange år at dulme mig selv helt og aldeles med mad (sukker, salt). Det betød overvægt og endnu mere indre frustration. Nu kom så også de hårde følelser Skyld og Skam i spil.

Dette ændrede mit liv
Jeg er så taknemlig for, at jeg besluttede at gøre noget ved det og rakte ud efter hjælp. Det ændrede mit liv og mit fokus fuldstændig. Og ændringen bredte sig som ringe i vandet i mit liv. De næste skridt, som var helt naturlige for mig og altid har ligget i kortene, var, at jeg tog en række uddannelser – og jeg uddanner mig stadig. Fordi det at komme til at kende sig selv har så stor betydning for livskvaliteten. Det er min erfaring både fra mig selv, men også ud fra de resultater, jeg har set hos mine mange klienter.

Kontakt mig
Kontakt mig hvis du har spørgsmål, ønsker en kort introduktionssamtale eller hvis du ønsker at booke en tid. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!