Selvværd 

Selvværd er det værd, du fortæller dig selv, at du er. Når det er lavt, er du meget ulykkelig, usikker og ofte distanceret fra andre mennesker og oplevelser. Du kan slet ikke se og mærke dit eget værd, og søger derfor anerkendelse fra andre. Som oftest kører dine tanker non-stop med sætninger som: Jeg kan heller ikke finde ud af noget!, Jeg er ikke pæn nok!, Jeg er ikke god nok!, jeg er ikke klog nok! De andre kan ikke lide mig! Og mange andre sætninger i samme stil.

Jeg arbejder derfor med dine tanker. På mange forskellige måder.

Selvværdet kan ændres, så du igen kan ranke ryggen og være stolt af dig selv på en sund og kærlig måde, så du bliver endnu bedre til at tackle virkeligheden og tage ansvar for dig selv og dit liv.

Hele denne proces foregår hos mig i trygge rammer, hvor alt kan siges, alt rummes og støttes – et helt agendafrit rum, hvor der udelukkende er fokus på dig, så du kan få det bedre – og komme til at se og mærke dit eget unikke værd.

Information

Efter hver session modtager du en uddybende mail, hvor jeg i detaljer beskriver den netop afsluttede session. Mailen beskriver desuden evt. aftalte øvelser og opgaver.

Det betyder:
1) At du under hver session ikke skal forsøge selv at huske det hele eller tage noter.
2) At du til enhver tid har informationen at se tilbage på for at blive mindet om, hvad du har lært på din rejse

​Går du i forløb hos mig (5 eller 10 sessioner), så kan du kontakte mig via mail til enhver tid. Jeg besvarer din henvendelse, så hurtigt jeg kan, så du kan få den hjælp eller information, du ønsker.

Begge disse ydelser er inkluderet i de oplyste priser.

Det er ganske unikt. Således vælger jeg at støtte mine klienter.

Mine klienters anbefalinger